Kreditregisteret A/S er en dansk databehandler der hjælper banker, finansieringsvirksomheder og kreditgivere med at føre en ansvarlig lånepolitik. Vi er underlagt Datatilsynets kontrol og er godkendt som kreditoplysningsbureau i Danmark.

Kreditregisteret giver kreditgivere adgang til oplysninger om privatpersoner og virksomheders gæld. Oplysningerne anvendes til kreditvurderinger i forbindelse med optagelse af nye lån eller forhøjelser af eksisterende kreditter.

Vores mission er at skabe gennemskuelige låneprocesser, hvor kreditgivere kan give en fair kreditbehandling på baggrund af relevante data. Det skal sikre at kreditgiverne opnår færre tab og at låntagere ikke forgælder sig ud over deres tilbagebetalingsmuligheder.

Kreditregisteret A/S er stiftet af folkene bag BiQ Aps og Netgroup A/S. Vi har indgående kendskab til den finansielle branche kombineret med lang erfaring i drift, udvikling og vedligeholdelse af store IT-systemer. Vores CVR nummer er 36409045 og vores kontorer er placeret i gamle banklokaler på Niels Juels Gade i København.