Hjælp til ofre for Identitets tyveri.

Det kan være svært at forhindre tyve og svindlere i at få adgang til oplysninger der kan misbruges. I det daglige oplever mange at have indbrud i deres hjem eller at miste deres pung med kørekort, sygesikringskort, NEM-ID med mere. Ud over de værdigenstande og kontanter der mistes, er det stadigt hyppigere at folk oplever at deres CPR nummer, navn eller adresse misbruges til svindel.

Oplysningerne handles mellem kriminelle og bliver brugt til oprettelser af teleabonnementer med Iphones købt på kredit, pakker der sendes til postcentre i ofrets navn, dankort der benyttes til køb af varer, oprettelse af forbrugslån og en lang række andre sager.

Typisk kan konsekvenserne af et indbrud derfor være meget større end det umiddelbare tab og det sætter ofret i en ekstremt byrdefuld situation med opkald til kreditorer der skal overbevises om at man ikke har handlet hos dem. Derfor har en række forsikringsselskaber som bl.a. Tryg og Alm. Brand oprettet specielle dækninger på deres forsikringer der betaler for at ofret kan få hjælp og støtte til at kontakte kreditorer med tilgodehavender. Dette arbejde udføres bl.a. af Affinion International der således dagligt er i kontakt med ofre for identitets tyverier.

I Kreditregisteret vil vi aktivt hjælpe ofre for identitets tyveri på ID-tyveri.dk. Det er et dansk register hvori ofre for identitets tyveri kan registrere sig og dermed spærre for at deres identitet kan misbruges hos vores kunder. Det er gratis for et offer at registrere sig og vi sørger for at vores kunder stopper lån eller abonnementsoprettelser til svindlere der benytter ofres identiteter.

Seneste tiltag er et samarbejde med Affinion International der hjælper ofrene for identitetstyveri. Affinion opretter nu på daglig basis spærringer af stjålne identiteter direkte i registeret og dermed kan vi i fællesskab lave en forebyggende indsats for ofre for identitetstyveri.

Kender du et offer der får sin identitet misbrugt, så sørg for at gøre dem bekendt med vores arbejde, så kan vi stoppe noget af den svindel der foregår.

ID-tyveri.dk er nu tilgængelig.

I Danmark lades ofre for identitets-tyveri ofte i stikken. I nogen tilfælde gældsættes de hos utallige leverandører og står tilbage med et kæmpe oprydningsarbejde og timelange afklarende samtaler med teleselskaber og webshops der er blevet svindlet af tyven.

Både ofret for identitets-tyveriet og leverandøren har store omkostninger i denne situation, men hverken politi eller andre myndigheder kan være dem til hjælp. Derfor har vi nu startet en ny service til ofrene på ID-tyveri.dk

Ofret kan spærre sin identitet for udstedelse af lån, oprettelse af abonnementer, salg af elektronik på afbetaling hos alle de leverandører der benytter sig af vores service. Dermed kan man minimere de steder en tyv handler online med en falsk identitet samtidigt med at leverandøren kan spare i sine omkostninger på svindel.

Løsningen drives af Kreditregisteret og stilles til rådighed som en gratis tjeneste til ofrene for identitets-tyveri, mens Kreditregisterets kunder får oplysningerne uden ekstra omkostninger. Vi håber registeret bliver en succes for det vil give langt bedre vilkår for privatpersoner, der ellers kæmper en lang sej kamp for at rense deres navn hos diverse leverandører.

Nu er der flere muligheder for at tilgå Kreditregisteret

Da Kreditregisteret blev lanceret var det kun muligt at tilgå vores databaser via vores API og kun i automatiserede system forespørgsler.

Det er netop ændret og vi har nu åbnet op for manuelle forespørgsler mod databaserne. Dermed er det nu muligt at brede brugen af Kreditregisteret ud til medarbejdere med direkte kundekontakt og det er ligeledes muligt at benytte systemet i centrale kreditafdelinger i forbindelse med udvidelser af eksisterende kreditter eller ved oprettelsen af helt nye.

Vores første statistikker indikerer at kun 1/3 af de personer der er data om i vores databaser, er registreret som dårlige betalere i andre systemer. Dermed er der i Kreditregisteret særdeles gode muligheder for at forbedre og optimere indstillinger til kredit.   

 

Kreditregisteret åbner op for den første kunde

Hen over sommeren har vi gennemført en lang række test med udvalgte kunder. Vores tests er forløbet så tilfredsstillende at vi nu kan byde velkommen til den første kunde med fuld integration til Kreditregisteret. 

Denne milepæl betyder at Kreditregisteret nu vil have daglige opdateringer af data på både privat og firmakunder fremover. Er I interesserede i at høre mere omkring vores integrations løsninger eller vil I gerne have indblik i vores tilgang til kreditvurdering, så kontakt os og hør nærmere.  

Datatilsynet godkender Kreditregisteret

15 april modtog vi vores agtbrev og vi kan nu kalde os kreditoplysningsbureau. Dermed er Kreditregisteret et stort skridt nærmere den endelige lancering af et nyt produkt til både B2B og B2C kreditvurdering. Vi ser frem til at udvide kreditgiveres værktøjs kasse med et helt nyt produkt og til at ændre på konkurrence billedet i en verden domineret af meget få aktører.